Oluf Rygh skriver i Norske Gaardsnavne: ”Navnet findes ogsaa i Øksnes (Gn. 37). Det betyder vel ”den gode Vik” og er at opfatte som et ”rosende Navn”. Her synes det at være et nyere Navn paa en ældre Gaard (se under ”Forsvundne Navne”).”
Finn Myrvang skriver i Bøfj. -82: ”Skrivemåten Kossevigh 1639 representerer nok den verkelege uttalen og tyder på at staden var ei slags sæter frå først: Jamfør gamalnorsk kussi ”kalv” (isl. kusi), og at isl. kusa tyder ”ku (liksom samisk gussa). (…) Kva tid folk tok til å nytte det nye namnet er uklårt, men Rolv Straume har funne Govigen i 1750. I alle tilfelle har nok God- samanheng med lendinga, og især at her var lett å drage seg kokning utom land, også i dårleg ver.”
Dette ”navneskiftet”, Kuss- til God-, kan nok forklares ut fra at navnetradisjonen er blitt svekka gjennom mange ødeperioder opp gjennom hundreåra. Men her skal vi merke oss at kildene fra 1690-åra har begge navneformene ved siden av hverandre – kanskje kan grunnen være at den gamle skriftforma Kussevik blir forklart med tillegget Godvika, som var vanlig uttale på den tida.
Arve Elvik
Gnr. 53 - Godvika
Navnet er skrevet Kuszeuigenn i 1567, Kusvigen i 1610, Kusseuigenn i 1611, Kusseuigenn i 1612, Gussevig i 1618, Kussewigh i 1620, Kosseuigh i 1639, Kusevig med Løngøen i 1647, Kusuigen og Gusuigen i 1648. Kusseviig og Kicheviig i 1661. Ei ”dobbelform” av gårdsnavnet møter vi i 1694 og 95: Kuussewig eller Goewig. Deretter finner vi framleis Kuusseuigen i 1730 (øde), Kusevog i 1740 og Kuusevig i 1746. Så skjer det endelige navneskiftet midt på hundreåret: I 1750 skrives navnet Govigen, og Goevigen i 1762.