”Vikan er regelrett nynorsk fleirtalsform av ordet vik f. I Vikan er det no berre sommarbustad, men det er nok ein temmeleg gammal gard. Sjølve fjorden heiter Vikanfjorden og Straumfjorden, og den siste namneforma må av språklege grunnar vere eldst. Men det er velkjent at fjordar ofte får namn etter gardar, som ligg inst eller ytst i vedkommande fjord.” (Finn Myrvang i Bøfj. -83.)
Om Handkleppan, som i dag utgjør bnr. 4 under gnr. 38 Vikan, skriver Rolv Straume: ”Då ein ikkje veit om busetting der før 1872, kjenner ein heller ikkje eldre skriftformer. Mest truleg er det vel at namnet opphavleg var Andkleppen, og at første leden er den same som ein har i andror, andstraum, andsynes o. fl. og tyder mot. Klepp tyder klump, bergknausen som ligg ut mot sjøen.”
Finn Myrvang opplyser at navnet Handkleppan like gjerne kan være ei eldgammel fornorsking av samisk anghkeleb, som er en bøyningsform av anghkele og betyr ”høyde, liten forhøyning”. Denne tolkinga høver svært godt med den landskapsformasjonen som særmerker stedet.
Arve Elvik
Gnr. 38 - Vikan
Navnet har vært skrevet Viigh, Viick i 1567, Wiig i 1610 og 1614, Wiigh i 1611, Wig og Wigge i 1613, Wiche i 1762, Wichan i 1773, Wigan i 1774, Wikan i 1805 og endelig Vikan i matrikkelforabeidene fra 1820-åra. Fleirtallaformene av gårdsnavnet blir vanlige mot slutten av 1700-tallet